Lisa Overskov
Ejer

Lisa Overskov

Lisa er ejer og behandlingsansvarlig i House of Balance. Lisa har mange års viden og erfaring som behandler af personer med stress. Hun har siden 2001 været selvstændig, og har som konsulent stor erfaring på de forskellige organisatoriske niveauer. Lisa har dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner med at forebygge og behandle stress med fokus på balancen mellem privat- og arbejdsliv. Lisa arbejder ud fra en systemisk, psykodynamisk og anerkendende tilgang og har et dybdegående kendskab til stresscoaching og stresshåndtering. Lisa er en empatisk, rummelig og nærværende kvinde der med sin ro formår at skabe tillid, overblik og udvikling. Hendes fokus er, at få den enkelte i samspil med ledelsen og organisationen, til at få et liv uden stress.

Anne Vermehren
Stresscoach

Anne Vermehren

Anne er stresscoach i House of Balance og har stor erfaring i behandling af personer med stress. Tidligere har Anne blandt andet arbejdet som kontoransat i stat, amt og kommune, som trafikassistent i SAS og som hotelforpagter og restauratør. Anne arbejder ud fra et holistisk, inkluderende og dynamisk perspektiv, hvor det bl.a. handler om at sætte fokus på og skabe forudsætninger for balance i det enkelte menneske liv. Anne lægger meget vægt på det ’mindfulde’ åndedræt, hvor fokus er på den fysiske udførelse og det psykiske velvære. Annes rolige og nærværende facon virker tillidsskabende, tryg og forløsende for de mennesker, hun behandler. ”Det er de små skridt, der tæller - i det lange løb!”

Marco Asbjerg
Ernæringsvejleder

Marco Asbjerg

Marco er tilknyttet House of Balance som ansvarlig for personlig træning og kostvejledning. Som personlig træningscoach har han fokus på den enkeltes formåen i forhold til at tilrette en plan for den konditionstræning, der er afgørende for at få stressen ud af kroppen og få balanceret kroppens kortisolniveau. Marco er en meget empatisk og imødekommende vejleder, der med sin store forståelse for det enkelte menneskes specifikke situation, trygt og sikkert bistår under hele træningsforløbet. Hans kost-og ernæringsuddannelse danner afsæt i en konkret vejledning i, hvilke fødevarer der er specielt opbyggende og nærende for personer med stresssymptomer. Marcos ro og store indsigt i det hele menneske er et gennemgående tema når han sikkert rådgiver og vejleder den enkelte til at finde den perfekte balance mellem træning, kost og velvære. Træningen foregår i de absolut skønneste omgivelser, i det smukke & æstetiske Charlottehaven beliggende på indre Østerbro.

Teamet

Team af psykologer

House of Balance samarbejder med et team af psykologer med speciale i stress og krisepsykologi.